Stævnerapport DM mobilt Danmark

Posted by Jesper Fjord on august 10, 2017 Ikke kategoriseret | | No comments

 

Weekenden d. 5-6 august, blev første stævne i år hvor vinden også havde besluttet sig for at deltage. Forud for stævnet var mulighederne mange, da der kunne sejles i hele Danmark. Heldigvis var beslutningen nem da en fin vejrudsigt til Spot X (Helnæs) viste sig.

Spot X bød som vanligt på pandekage fladt vand, og fin vind fra morgenstunden af. Der blev sejlet Kitetour på en bane, mens Cabrinha Big Air kunne sejles ved siden af, også på det flade vand.

Det flade vand lagde op til en dag på vandet med højt niveau i alle rækker.

Ovenfor ses Kent Ellegaard i sit rette element.

Fra start af var det tydeligt at se, at en blæsende sommer har resulteret i god form for mange af de deltagende.

I Q-rækken blev weekenden altså andet gældende resultat da de fik sejlet en single eliminering til Lyn-X Open. Therese havde lagt sig selv et hårdt program på dagen, da hun startede med at vinde Q-rækken, for efterfølgende at køre direkte til Hvide Sande og deltage i wakeboard DM finalen.

Regerende Kitetour vinder Nikolaj med god luft under brættet.

Desværre holdt vinden ikke hele dagen som forventet, og vi måtte nøjes med at afvikle en single eliminering.

Når Kitetourens kameramand får fri sker der ting og sager.

Det viste sig at vejrprognoserne ikke holdt stik, da vinden vendte tilbage efter stævnet var afblæst for lørdagen. Nogen var skeptiske, mens andre fik glæde af en lækker aften session på Spot X.

Søndagen skulle dog vise sig at blive lige så fin som lørdagen. Vinden så på dagen bedst ud ved Korshavn, hvilket resulterede i at endnu et af de lækre fynske spots kom i spil.

Korshavn er et af de spots hvor man kan komme rigtigt tæt på dommerbord samt tilskuere, hvilket gav en fed oplevelse for alle.

I A-rækken var der godt gang i de erfarne fynboer som nød godt af hjemmebanefordelen.

I B-rækken blev der også leveret et show uden lige, især massere af lækre oldschool tricks gav opmærksomhed fra land af.

Formanden nyder en tår Red Bull, mens han varmer op til et heat.

Jesper, fra finalen som blev livestreamet af Salomon.

Vinden var solid hele dagen og årets første fulde stævne blev altså afviklet.

Resultaterne i de forskellige rækker blev:

A:

1 – Jesper Fjord

2 – Lasse Sønnichsen

3 – Nikolaj Holmlund

B:

1 – Kent Ellegaard

2 – Jeppe Guldbæk

3 – Isak Petersen

Q:

1 – Therese Taabbel

2 – Emely Petersen

3 – Nanna Larsen

Tilbage er at sige tak for et flot stævne, som bød på en smagsprøve af de fynske perler. Næste samt årets sidste stævne er Waterz som afholdes d. 16 september i Hvide Sande. Vi glæder os til at se jer alle igen, og forhåbentligvis en masse nye ansigter.