Waterz resultater – DM 2018

Posted by Jesper Fjord on september 24, 2018 Ikke kategoriseret | | No comments

Waterz 2018 blev et stævne til historiebøgerne, sjældent har vi afviklet et stævne i så svære men samtidigt spændende forhold.

Fra morgenstunden af piskede regnen ned, mens vinden var tiltagende. Som regnen lagde sig og skippermødet blev afholdt, viste det sig at vinden desværre ikke var helt kraftig nok til at sejle heats. Derfor måtte vi afvente et par timer inden stævnet for alvor kom i gang.

Da vinden først kom, var det med fuld power. For de fleste betød det at de små kites måtte tages i brug. Som det ses af billedet betød det også at et frådende vesterhav gjorde afsæt og landinger sværere end normalt.

Stævnet blev afviklet syd for molerne i hvide sande, hvor vi sejlede på to baner, en til B mens A og Q blev afviklet på en anden bane.

I Q rækken var storfavorit Therese Taabbel fløjet direkte ind fra VM og en flot 5. Plads. De svære forhold og muligvis den manglende søvn, bød på en af dagens første overraskelser. Med flot sejlads vandt Emely single elimineringen foran netop Therese.

Også hos mændene blev der rystet godt rundt i posen. Den førende Lasse Sønnichsen måtte se sig slået ud i første runde af hans overbo fra hjemmefronten, Rasmus Salomon. De svære forhold gjorde at singleelimineringen så noget anderledes ud end der har haft for vane. Efter singleelimineringen lød pladserne: 1 – Kristian Højlund, 2 – Jonas Juul, 3 – Jesper Fjord.

I løbet af eftermiddagen var vi klar til at skyde double elimineringen i gang. Forholdende var mere eller mindre uændrede, og mange spændende sejladser lå forude.

Den kraftige vind gav flere udfordringer, især hos pigerne hvor en hjælpende hånd til tider var nødvendig.

Læhegnet til dommerbordet kom til sin ret på en dag som denne.

Med 4 forskellige potentielle danmarksmestre i doubleelimineringen, blev kandidat efter kandidat elimineret løbende. En stærkt kæmpende Lasse Sønnichsen tog den hårde vej helt fra bunden og kæmpede sig igennem. Jonas Juul måtte se sin 2 plads forsvinde på trods af imponerende mobes.

I sidste ende tog Lasse sejren over Kristian og kunne derfor fortjent kalde sig Danmarksmester 2018. Hos pigerne viste Therese hvorfor hun pt er blandt de 5 bedste i verden. Hun sejlede to imponerende heats, dermed besejrede hun Emely og kunne igen i år kalde sig Danmarksmester.

En stor tak til fotograf Karsten_dk som har taget alle billeder fra stranden.

Det betød altså at podieplaceringer til stævnet blev:

A:

1 – Lasse Sønnichsen

2 – Kristian Højlund

3 – Jonas Juul

B:

1 – Elias Due

2 – Lucas Gramstrup

3 – Rasmus Frejlev

Q:

1 – Therese Taabbel

2 – Emely Freja

3 – Katrine Oline Lund

Der med blev de samlede vindere for året:

A:

1 – Lasse Sønnichsen

2 – Kristian Højlund

3 – Jesper Fjord

B:

1 – Kent Ellegaard

2 – Lucas Gramstrup

3 – Tobias Tikøb Olesen

Q:

1 –  Therese Taabbel

2 – Emely Freja

3 – Asta Fink-Jensen

Grundet en skade måtte vi desværre finde stand-ins for Emely til podiebillederne.

Vinder af lodtrækningspræmien i B-rækken om lækker udstyr fra Liquid Force Kites blev Andreas M. Rasmussen.

Et stort tak til holdet bag Waterz skal selvfølgeligt også lyde.

En berrettiget hyldest til formand Rasmus Salomon for et stort stykke arbejde var også på sin plads

Tilbage er at sige tak for endnu et godt år på Kitetouren. Vi håber at i får surfet en masse over vinteren og er klar til Kitetour 2019.